Næmen Ludvigsen, du e hæslig. Einn mæ da?

Dette er en spasere-dag. Jeg har spasert over stokk (ender) og stein (graver).

Jeg har spasert midt i skinnegangen, kommer det en trikk, får den bare dra sin vei.

Dette er en spasere-dag, men jeg hilser slettes ikke på andre folk,

for her finnes ikke noen jeg kan hilse på.

Solen skinner, og jeg spaserer til jobb.

Jeg har ingen søndagsklær. De rota Viktor vekk.

Hei, Ludvigsen, vil du være med, spaser sammen med meg?

Du behøver ikke holde takten, gjør som du har lyst, eller gjør bare slik som meg.

Dette er en spasere-dag. Selv om jeg er rettende

er det moro å slippe det bråkete folkesuset, men det visste jeg jo fra før.

Solen skinner, og jeg spaserer til jobb.

Jeg har ingen søndagsklær. De rota Viktor vekk.

Dette er en spasere-dag, og jeg titter bort på Knutsen.

Se der ligger det solbriller og en mobil med flere meldinger.

Som Bjørnson skrev det:

JEG VÆLGER MIG APRIL

Jeg vælger mig april!
i den det gamle falder,
i den det ny får fæste;
det volder lidt rabalder, -
dog fred er ej det bedste,
men at man noget vil.

Jeg vælger mig april,
fordi den stormer, fejer,
fordi den smiler, smelter,
fordi den ævner ejer,
fordi den kræfter vælter, -
i den blir somren til!

Fra Digte og sange, 1870.

Og det er fordi
a) jeg har fått litt sol i ansiktet for noen uker siden
b) jeg har fått tilbake arbeidslyst og er ajour hva gjelder retting (enn så lenge, snart får jeg mer enn to heldagsbunker)
c) jeg har gått fra å være skikkelig irritert (noe som gjorde meg supereffektiv) til å vips bli superglad (noe som gjorde at arbeid og liv var fint)